A semi-coherent log for Martin Sønderlev Christensen - mixed with snipets of fun, critical thinking, love of all things connected and other browseworthy items.

Ungeren og modkulturen der gak af mode II

For at stille min nysgerrighed for hvad det er der driver det gryende ungdomsoprør som vi bivåner i disse dage, har jeg har den sidste times tid fulgt med i diskussionerne på den åbne wiki ligebegyndt som er “tilegnet videreudviklingen af vores bevægelse!”. på forsiden trumpeteres det:

Vi er først lige begyndt

Tak for en fed weekend. Det har været ornli sygt at være på gaden sammen. Vi blir aldrig de samme igen.

Der er, må man sige, tryk på VORES bevægelse. Selvom der er saftige Robin Hood agtige indlæg om hvordan at kampen om at omfordele rigdommen og kæmpe mod friværdisdanmark er at finde. Og almindelige forsøg på at organisere nye demoer. Så er den overordnede diskussion blandt de ligesindede, hvordan får man lukket og censureret wikien så andre ikke kan blande sig med deres trivielle præk og ligegyldige observationer.

Selvom der også er knoldesparker der mener at politiet burde have gummikugler og vandkanoner stillet til deres disposition der giver sig til kende, så er de fleste indlæg opfordringer til at man besinder sig, søger dialog, og ligesom jeg, spørger mange… hvad faen er det I vil? Hvorfor taler I ikke med argumenter og visioner, frem for med vold og ødelæggelse. Enkelte “almindelige mennesker” har vendt kampen om og besat hjemmesiden og forsøger at finde ud af hvorfor det hele er så sort og hvidt. eller mest sort.

Jeg ved det ikke. Jeg syntes det er grumt at se ungdomshuset forsvinde. Virkeligt. Mest af alt af en kristen sekt skal danse på murbrokkerne - og fylde sig selv på med selvfed skinhellighed. Ædwrk. Og fordi det kommunale system har svigtet - gennem mange år. På den anden side er det nu de unge skal bevise at der er mere i deres sag end bare deres egen selvoptagethed af at være i mod alt og alle. Det er en slags ungdoms-fascisme der bunder i en romantik som er afsindig farlig, når den bryder ud på denne måde i værste fald, i bedste fald ligegyldig.

Der visse parralleler til neo-fascismen. Der en en trang til at definere sig mod det anderledes (i dette tilfælde det konforme) som man forsøger at bekæmpe. Begge fascismer deler altså den samme romantisk drøm - ungdoms-fascisterne kæmper mod det konforme ved at kalde sig selvstyrende og anderledes tænkende, ved at have et andet frihedsbegreb. Men de ender med at blive løbe rundt som voldelige statister i deres egen mangle på sammenhængnde retorik. Dybest set. De kan stadig rede den, men så skal de bruge deres højtbesungne kreativitet til at skabe et alternativ der også har en form og en plads til andre, ellers er de for mig at se mere reaktionære, end de er revolutionære.

Som Mikkel Blaabjerg Poulsen, 32, filminstruktør siger

Vis mig, hvad jeres frihed er! Fortæl mig, hvad jeres sag går ud på, hvordan verden skal forandres! Fortæl mig om jeres værdier! Åben op for jeres tanker, således at jeg kan være med. Jeg vil gerne. Vælg en form for kamp, der får det tænkende menneske til at ville jeres slag. Og tænk over om jeres strategi virkelig skaber forandring.

4 Comments, Comment or Ping

  1. Måske skulle man også vende det kritiske barometer mod sekten Faderhuset. Jeppe Kabell, som er RUC-studerende, fik lov til at overvære en gudstjeneste af Ruth Eversen efter nedrivningen. Han skriver om oplevelsen på sin blog. Og det er skræmmende læsning! Om brugerne af ungdomshuset prædiker hun: “Det er ikke kultur, men bare Satan, der kæmper en håbløs kamp mod Gud.” Og hun fortsætter: “Vi er eksponeret ikke bare i hele Danmark, men også det meste af verden. Hvad siger I? Hvad synes I det næste skal være? Hvad med homoseksualitet?”

    Jeg tager stærkt afstand fra volden igennem weekenden, men jeg ved dælme godt, hvor min sympati går hen ved sammeligning af de to stridende parter.

  2. Holdaop Martin - jeg kunne ikke sige det bedre - og der er mange ting der går op for mig når jeg læser: problemet er jo visionen - vi VIL så gerne holde af og med, men med HVAD? Hvorhen og hvorfor og hvordan…? Damn, det er det det går ud på. Manner!

  3. Interessant emne. Om ikke andet har de da sat en debat i gang. Jeg vil egentlig bare henvise til interessant tråd om samme emne:
    http://gehoer.blogspot.com/2007/03/hold-op-med-at-blokere-trafikken.html

Reply to “Ungeren og modkulturen der gak af mode II”