Hvor hyklerisk er det at DR vil forhøje licensen pga. det pragtfuldt 4 mia kroner dyre byggeri de nu hænger pÃ¥. “Vi mangler penge til at fyre den af som vi altid har gjort…!”

Det er ikke fordi jeg er rindalist eller noget – men tænk hvis forskningen og uddannelsessystemet havde den samme argumentation og det samme mulighedsrum. “Vi mangler lige 200 millioner til en nyt forskningsprojekt i folkesundhed, det kunne virkelig batte noget, kan vi ikke lige skrue op for licensen!?!?” Det ville mÃ¥ske være mere rimeligt endda – mÃ¥ske.

Sagen er vi skal naturligvis have råd til begge dele, men DR må, ligesom andre kulturbærende institutioner som f.eks. Uiversiteterne der år efter år bliver slanket, smide noget af fedtet og komme i form. Så er det sagt.

For at stille min nysgerrighed for hvad det er der driver det gryende ungdomsoprør som vi bivÃ¥ner i disse dage, har jeg har den sidste times tid fulgt med i diskussionerne pÃ¥ den Ã¥bne wiki ligebegyndt som er “tilegnet videreudviklingen af vores bevægelse!”. pÃ¥ forsiden trumpeteres det:

Vi er først lige begyndt

Tak for en fed weekend. Det har været ornli sygt at være på gaden sammen. Vi blir aldrig de samme igen.

Der er, må man sige, tryk på VORES bevægelse. Selvom der er saftige Robin Hood agtige indlæg om hvordan at kampen om at omfordele rigdommen og kæmpe mod friværdisdanmark er at finde. Og almindelige forsøg på at organisere nye demoer. Så er den overordnede diskussion blandt de ligesindede, hvordan får man lukket og censureret wikien så andre ikke kan blande sig med deres trivielle præk og ligegyldige observationer.

Selvom der ogsÃ¥ er knoldesparker der mener at politiet burde have gummikugler og vandkanoner stillet til deres disposition der giver sig til kende, sÃ¥ er de fleste indlæg opfordringer til at man besinder sig, søger dialog, og ligesom jeg, spørger mange… hvad faen er det I vil? Hvorfor taler I ikke med argumenter og visioner, frem for med vold og ødelæggelse. Enkelte “almindelige mennesker” har vendt kampen om og besat hjemmesiden og forsøger at finde ud af hvorfor det hele er sÃ¥ sort og hvidt. eller mest sort.

Jeg ved det ikke. Jeg syntes det er grumt at se ungdomshuset forsvinde. Virkeligt. Mest af alt af en kristen sekt skal danse pÃ¥ murbrokkerne – og fylde sig selv pÃ¥ med selvfed skinhellighed. Ædwrk. Og fordi det kommunale system har svigtet – gennem mange Ã¥r. PÃ¥ den anden side er det nu de unge skal bevise at der er mere i deres sag end bare deres egen selvoptagethed af at være i mod alt og alle. Det er en slags ungdoms-fascisme der bunder i en romantik som er afsindig farlig, nÃ¥r den bryder ud pÃ¥ denne mÃ¥de i værste fald, i bedste fald ligegyldig.

Der visse parralleler til neo-fascismen. Der en en trang til at definere sig mod det anderledes (i dette tilfælde det konforme) som man forsøger at bekæmpe. Begge fascismer deler altsÃ¥ den samme romantisk drøm – ungdoms-fascisterne kæmper mod det konforme ved at kalde sig selvstyrende og anderledes tænkende, ved at have et andet frihedsbegreb. Men de ender med at blive løbe rundt som voldelige statister i deres egen mangle pÃ¥ sammenhængnde retorik. Dybest set. De kan stadig rede den, men sÃ¥ skal de bruge deres højtbesungne kreativitet til at skabe et alternativ der ogsÃ¥ har en form og en plads til andre, ellers er de for mig at se mere reaktionære, end de er revolutionære.

Som Mikkel Blaabjerg Poulsen, 32, filminstruktør siger

Vis mig, hvad jeres frihed er! Fortæl mig, hvad jeres sag går ud på, hvordan verden skal forandres! Fortæl mig om jeres værdier! Åben op for jeres tanker, således at jeg kan være med. Jeg vil gerne. Vælg en form for kamp, der får det tænkende menneske til at ville jeres slag. Og tænk over om jeres strategi virkelig skaber forandring.

Er det godt eller skidt at den modkultur som nu hærger København på 3. nat bare handler om at være i mod? Bare fåkin i mod?
Er vi kommet så langt ud at det eneste der er at kæmpe for er retten til at være i mod?

Jeg kan ikke afgøre, om jeg syntes at de unge, aktivisterne eller hvad vi skal kalde dem, kæmper en vigtig kamp, eller om vi har nÃ¥et grænsen for den form for manifestationer – for better or worse – og at deres manifestation derfor helt uden begrundelse. Jeg mener, enhver form for modkultur skal bevæge sig fremad ved at skabe sin egen legitimitet, der skal vel være et budskab og gerne en drøm om noget bedre. Ligesom tidligere tiders bevægelser har haft et motiv, en sag, et ideologisk udgangspunkt som var andet end en dyb selvoptagethed, som nu udmønter sig i at man er i mod det at være med. Har de stenkastende ildspÃ¥sættere præsenteret et godt argument for at smadre rundt i byen? Hvad er det der adskiller de her bøller, fra nynazister eller hooligans og andre former for kulturelle manifestationer som vi med god ret holder i kort snor?

Jo, vi skal have fristeder som ungdomshuset i vores samfund, det er der ingen der benægter. Vi skal have plads til det anderledes, vi skal have alternativer som virker uden om fladskærms-, fadbamse-, firehjulstrækker og friværdi-Danmark. Men jeg mangler at se kunne en dybereliggende motivation og den overordnede strategi, det kan godt være denne ligger udenfor rækkeviden af det eksisterende reglsæt – men der skal vel for helvede være et argument. Det finder jeg ingen steder! Hvad er det for nogle værdier som forsvares ved at smadre et gymnasium. HOLD NU OP. Find pÃ¥ noget bedre. Kom ud af kampen og ind i livet.

Det kræver vist en ny poll.